Nedbør Krydsord synonymer

Sidder du fast i weekendens krydsord, hvor den drilske ledetråd blot lyder “Nedbør”? Så er du landet det helt rigtige sted! Uanset om du mangler tre eller ti bogstaver, får du her et lynhurtigt overblik over de mest brugte ord - fra klassisk regn til eksotisk monsun og endda de kreative, billedlige varianter som prisregn.

På Gaveguiden til Hende elsker vi ikke kun at finde den perfekte gave; vi elsker også at give dig den mentale gave, det er at knække selv de sværeste krydsord. I artiklen her guider vi dig igennem samtlige bogstavlængder, viser typiske faldgruber og afslører de små sproglige tricks, der får brikkerne til at falde på plads.

Grib blyanten - og lad os få løst den ledetråd én gang for alle!

Nedbør i krydsord – hurtigt overblik

Når ledetråden i et krydsord blot lyder “nedbør”, er det sjældent begrænset til én bestemt form for vand fra himlen. Ordet bruges som en slags samlebetegnelse, så løsningsordet kan spænde fra den helt klassiske regn og sne til langt mere specifikke fænomener. Det giver konstruktøren stor frihed - og dig som løser en god anledning til at tænke bredere, end vejrudsigten på TV2 måske gør.

Start altid med de enkle, velkendte ord: regn, sne, slud, hagl. De dukker op igen og igen - både i ental, flertal (byger, hagl) og som udsagnsord (regner) i mere legesyge krydsord. Vær opmærksom på, om gætteriet skal bestå af tre, fire eller fem bogstaver; længe før du har alle krydsbogstaver, er længden ofte det bedste hint.

Er den korte liste udtømt, udvider de fleste konstruktører feltet til sammensatte eller kraftigere vejrfænomener. Se f.eks. oversigten herunder og bemærk, hvordan bogstavlængden hurtigt stiger:

Endelig kan “nedbør” i krydsord optræde i overført betydning - især i de lidt mere kreative opgaver. Her regner det med roser, priser eller kugler: prisregn, rosregn, kugleregn, bomberegn. Kig derfor ikke kun mod skyerne, men også mod metaforerne: det kan være netop der, løsningen ligger gemt.

3 bogstaver: de allerkorteste løsninger

De allermindste felter i krydsordet kalder næsten på de klassiske trebogstavsord, og under ledetråden “nedbør” har opslagsværkerne heldigvis et par sikre hits. Husk dog, at krydsordskonstruktøren ofte bruger korte svar som fyld, så selv et tilsyneladende banalt ord kan være guld værd, når resten af rammen skal falde på plads.

• SNE - det mest oplagte bud; ægte nedbør og det hyppigst forekommende trebogstavssvar.
• DUG - er meteorologisk set kondensation, ikke nedbør, men godtager mange krydsord alligevel.
• RIM - samme kategori som dug; afsættes som frost på kolde flader, men accepteres ofte.
• REG - forkortelse af regn; dukker jævnligt op, især i kryds hvor forkortelser er tilladt.

Når forfatteren er ekstra kreativ, kan “nedbør” i billedlig betydning også føre til ord som ROS (rosregn) eller GOD (som i “gode råd falder som regn”). Hold derfor øje med konteksten, tjek de krydsende bogstaver, og vær ikke bange for at prøve et utraditionelt trebogstavsbud, hvis ikke de klassiske løsninger passer ind.

4 bogstaver: de klassiske svar

Når ledetråden blot angiver “nedbør” + (4), er det næsten altid her, du finder svaret. Fire bogstaver er nemlig krydsordssmedens yndlingslængde - kort nok til at passe de fleste gitterfelter, men langt nok til at eliminere sjældne bogstav­kombinationer som Q og W. Har du allerede et par krydsbogstaver på plads, er det ofte hurtigere at gå listen herunder igennem end at rode i store ordbøger.

Klassiske 4-bogstavsbud

1. REGN - standardløsningen; den skrives 100 % sikkert ind, hvis r-g-n er låst.
2. SLUD - blandingen af sne og regn, derfor hyppigt brugt i vinterrelaterede kryds.
3. HAGL - giver to konsonantklumper (hg + gl), hvilket gør ordet nemt at genkende på kryds.
4. BYGE - især i sammensatte definitioner som “kort nedbør”. Pas på, at det ikke forveksles med byer.
5. SKYL - bruges om kraftig, pludselig regn; krydsord antager ofte entalsformen trods dagligdagens “et skyl regn”.
6. SJAP - det sjaskvåde restprodukt efter sne og salt; stavningen med J fanger øjet i diagrammet.

Tip: Tjek vokalerne først. De seks ord fordeler sig over samtlige danske vokaler (A, E, I, O, U, Y), hvilket gør det let at udelukke en kandidat, hvis du allerede har én vokal i feltet. Har du f.eks. “_ _ A _”, er hagl eller sjap de oplagte gæt.

Endelig kan “nedbør” i krydsord også bruges billedligt. Ser du tillægsord som “verbalt” eller “kritik-”, kan svaret stadig være HAGL (“et hagl af spørgsmål”) eller REGN (“ros & regn”). Hold derfor øje med konteksten i ledetråden - fire bogstaver rummer mere end bare vejret.

5 bogstaver: ‘nedbør’ krydsord 5 bogstaver

Den gyldne middelvej på fem bogstaver er ofte der, hvor krydsordskonstruktøren gemmer de lidt mere farverige nedbørstyper - ord som er korte nok til at være praktiske, men lange nok til at drille. Har du fået oplyst, at løsningen er fem tegn, bør antennerne rejse sig, for her findes kun et lille håndfuld rigtige klassikere.

De tre mest brugte fem-bogstavsløsninger:

• tøsne - den våde, tunge sne der smelter på jorden
• slaps - den sjappede blanding af sne og vand, som tit ligger i vejkanten
• byger - korte, pletvise nedbørspassager (flertalsformen af “byge”)

Læg mærke til ental versus flertal. “Byger” er fem bogstaver, mens entalsformen “byge” kun er fire. Tilsvarende kan “slaps” i enkelte krydsord optræde som entalsform (“slapset” er seks bogstaver), så brug krydsbogstaverne til at afgøre, om du skal vælge flertal eller ej.

Nuancer spiller også ind: spørger ledetråden efter “våd sne”, peger det direkte på “tøsne”; står der “sjap” eller “grød”, er “slaps” mere oplagt. Ved antydninger som “kortvarige skyer” eller “lokal regn” giver “byger” bedst mening.

Endelig kan “nedbør” i overført betydning dukke op, men fem bogstaver begrænser feltet - “ros”, “pris” og “kugle” er for korte, mens “regnbyge” er for langt. Ser du en humoristisk eller metaforisk vinkel, er det derfor næsten altid de tre ovenstående ord, du lander på i denne længdekategori. Tjek længden én ekstra gang, før du leder videre - det sparer dig for unødvendige blækklatter i krydset.

6 bogstaver: mellemlange bud

Har du seks tomme felter i krydsordet, er chancen stor for, at løsningen skal være en mere specifik eller regional type nedbør. De tre absolut hyppigste bud er isregn, snefog og monsun. De dukker op, når konstruktøren vil variere fra de helt klassiske “regn”- og “sne”-varianter, men stadig holde sig i den almindeligt kendte del af ordbogen.

Isregn er frossen regn, der rammer jorden som små ispartikler. I krydsord bruges den ofte som kontrast til “hagl” og “sne”. Se efter krydsbogstaver som I-S-R-; har du et G eller N til sidst, er du næsten hjemme. Ordet kan også optræde i udsagnsformen “isregne”, men det kræver syv felter.

Snefog dækker det hvide kaos, hvor sneen blæser vandret. Ledetråden kan være “tætpakket nedbør”, “hvid væg” eller “stormfuld sne”. Bemærk, at “snefygning” er en længere variant (9 bogstaver), så dobbelttjek feltlængden, før du låser dig fast.

Monsun hører ofte hjemme i geografiske eller klimatiske krydsord. Det beskriver sæsonbetonet regn i Asien og Afrika og kan derfor gemme sig bag hints som “tropisk regn” eller “sæsonregn”. Sørg for at matche flertals- eller entalsform; de fleste kryds accepterer kun ental, selv om “monsuner” også findes.

Selv om seksbogstavs-kategorien primært favner bogstavelig nedbør, kan du møde billedlige varianter som “prisregn” (7 bogstaver) eller “guldregn” (8). Får du ikke ordet til at passe, så check:

• Har konstruktøren droppet bindestreg i et sammensat ord (rosregn → 7 bogstaver)?
• Ligger svaret i nutid/datid (isregn vs. “isregnede”)?
• Er æ/ø/å konverteret til ae/oe/aa?

7 bogstaver: fine nuancer af nedbør

Syv bogstaver giver konstruktøren plads til at skelne mellem de helt små stænk og de mere markante nedbørstyper. Hvor regn eller sne kan virke generelt, signalerer ledetråden “nedbør (7)” ofte et ønske om præcision - og her kommer de tre hyppigste kandidater ind i billedet.

Finregn beskriver den helt lette, næsten tågelignende regn, som sjældent får paraplyerne frem, men alligevel gør alt fugtigt. I krydsord vælges det ofte, når definitionen antyder noget i retning af “let støvregn”, “diset regn” eller “langvarig let nedbør”.

Småregn ligger tæt på finregn, men ordet markerer, at dråberne kan føles som en blanding mellem støvregn og regulær regn. Ser du stikord som “drys”, “mild regn” eller “stille sil”, er småregn et godt første gæt.

Snevejr er favoritvalget, når konstruktøren vil fremhæve, at det sner lige nu - ikke bare sne som substantiv. Ord som “kældedrys”, “hvidt fald” eller “januarluft” peger tit på dette syv-bogstavs-svar, især hvis krydset i forvejen indeholder bogstaverne E eller V.

I overført betydning dukker 7-bogstavs-ordet rosregn af og til op (“strøm af komplimenter”), men hovedvægten ligger som regel på de tre meteorologiske varianter ovenfor. Brug krydsbogstaverne: er tredje bogstav et R, hælder det mod finregn eller småregn; er femte bogstav et V, rammer du ofte direkte ind i snevejr.

8+ bogstaver: sammensatte og kraftige vejrfænomener

Når ledetråden i krydsordet rækker over de 7 bogstaver, er der næsten altid tale om sammensatte vejrfænomener - ord hvor “regn”, “byge” eller “brud” kobles på et forled, der beskriver styrke eller karakter. Disse lange varianter bruges til at præcisere, om vi taler om en let støvregn eller et voldsomt skybrud, og de giver krydsordsforfatteren frihed til at variere sværhedsgraden.

Typiske 8-10-bogstavsløsninger er:

• Støvregn - så fin, at den næsten ikke ses.
• Regnskyl - et kortvarigt, kraftigt skyller.
• Regnvejr - det brede, generelle ord for en dag med regn.
• Regnbyge - afgrænset regn, ofte med ophold imellem.
• Slagregn - regn der pisker på skrå pga. blæst.
• Skybrud - ekstrem, skyåbnende nedbør.
• Styrtregn - synonym til skybrud, men bruges også om tropiske regnskyl.
• Tordenbyge - regn og lyn i samme pakke.
• Rimfrost - teknisk set aflejret frost, men ses af og til som “nedbør” i krydsord.

Husk at de fleste krydsord vælger den bindestregsløse form; “torden-byge” eller “sky-brud” accepteres sjældent. Kig også på vokalerne: SKYBRUD er uden Ø/Æ/Å, mens STYRTRÆGN (med Æ) vil være usandsynligt. Har du et I som 3. bogstav? Så er ISREGN (6 bogstaver) måske bedre end STYR­TREGN. Brug altså både ordlængde og de krydsende bogstaver til at frasortere.

Endelig kan “nedbør” indgå i billedsprog. Ordet prisregn er på 8 bogstaver, mens roseregnen (9 bogstaver) kan dukke op som poetisk pendant. Står du derfor med ‑REGN som efterled og ingen meteorologi i sigte, så tænk kreativt - kugleregn, bomberegn eller pengeregn kan være præcis dét, der fuldender puslespillet.

Overført betydning: Når ‘nedbør’ ikke er vejret

Selv om nedbør i sin bogstavelige forstand dækker alt det, der falder fra himlen, benytter krydsordskonstruktører sig ofte af billedsprog. Helt som ordet “matador” kan spænde fra tyrefægter til tv-serie, kan “-regn” ende som en kærlig overføring, når noget strømmer ned i overflod - ikke vand, men ros, penge eller projektiler.

Når du møder ledetråden »nedbør (overført)« eller ser antydninger som “overøst”, “strøm af” eller “det væltede ned”, er følgende sammensætninger værd at teste mod felterne:

• prisregn - ofte brugt om film, bøger eller byggerier, der henter mange priser.
• rosregn - når nogen modtager et sandt skydeskår af komplimenter.
• kugleregn - dramatisk billede på intens beskydning.
• bomberegn - endnu voldsommere variant, set i historiske omtaler.
• pengeregn - f.eks. lotterigevinster eller uventede bonusser.

I praksis fremgår ordet regn sjældent alene; hele sammensætningen optræder som løsningsordet. Kig derfor på bogstav­placeringerne: et kryds med _ _ S R E G N peger hurtigt mod rosregn, mens P _ N G E R E G N kræver ni felter til pengeregn. Husk også, at flertals- eller entalsformen sjældent ændres - der står som regel kugleregn, ikke kugleregne.

Endelig: Lader intet passe? Tænk frit: prisstorm, ordflom eller måske en helt ny sammensætning. Krydsordsløserens bedste ven er fantasi koblet med krydsbogstaverne - præcis som vejrguderne kan finde på al slags nedbør, kan en kreativ redaktør finde på nye metaforiske regnbyger.

Tips: Sådan knækker du koden

Start med krydsbogstaverne. Når du allerede har et par bogstaver på plads, indsnævres feltet dramatisk - især på de korte 3-4-bogstavsløsninger som sne eller hagl. Brug derfor rutinen: udfyld de sikre svar i resten af krydsordet, lad programmet eller blyanten vise dig de faste bogstaver, og test derefter mulige nedbørs-ord med samme mønster (f.eks. _N_E → sne, fnug, slne forkastes).

Tjek længde, ental og flertal. Ledetråden skriver ofte “nedbør (flertal)” eller “en form for nedbør”. Får du 5 felter, skal du måske tænke byger frem for byge; 7 felter kan pege på snevejr snarere end snefog. En hurtig tjekliste:

• Slutter ordet på -e eller -er? → sandsynligt flertal
• Har du konsonantblok i midten? → typisk sammensætninger (slagregn, skybrud)
• Længde 3-4: prøv basale fænomener; 6+ : overvej regionale eller tekniske termer

Husk sammensætninger & danske specialtegn. Mange krydsord dropper bindestregen, så torden-byge bliver tordenbyge, og regn-skyl bliver regnskyl. Vær også klar på æ/ø/å-varianter: skybrud (ø) vs. skybrudt (tillægsord), finregn (æ-løst) osv. Hvis diagrammet ikke rummer æ/ø/å, kan det være fordi krydsets udspringsland bruger Æ= AE, Ø= OE, Å= AA - prøv i så fald skaa/regnvejr-lignende omskrivninger.

Tænk billedligt. “Nedbør” kan være alt der “falder i mængder”: prisregn ved award-shows, rosregn i anmeldelser, eller kugleregn/bomberegn i krigskontekst. Ser du uventede konteksthints (fx “Oscar-show”, “fronten”, “finans”), så skift fra meteorologi til metaforik - præcis som “matador” både kan være tyrefægter, TV-serie og brætspil.