Tysk By i Krydsord Løsning

Sidder du fast i weekendens krydsord, og stirrer du på feltet, hvor der bare står “Tysk by”? Du er ikke alene! Hver uge ender tusindvis af danskeres blyanter i spændte trommestik mod køkkenbordet, fordi de dér tyske bynavne kan drille gevaldigt - især når bogstaverne er få, og specialtegnene falder uden for alfabetet.

Her på Gaveguiden til Hende plejer vi at guide dig til den perfekte gave, men i dag pakker vi en helt anden slags hjælp ud: den hurtige krydsordsgave til dig selv. For hvad er mere tilfredsstillende end den lille gnist af sejr, når det tomme felt pludselig bliver fyldt ud med det helt rigtige bynavn?

I denne artikel får du en letlæst, trin-for-trin guide til, hvordan du knækker “tysk by” på rekordtid - fra de lynhurtige 3-bogstavsløsninger til de lange, kringlede storbynavne med umlaut og det hele. Spoiler: Du lærer også, hvordan ß bliver til “SS”, og hvorfor “München” nogle gange gemmer sig i forklædning som “Muenchen” - eller endda det engelske “Munich”.

Spids blyanten, og gør dig klar til at krydse af! Nedenfor finder du fem hurtige greb, konkrete lister over byer efter bogstavlængde og de bedste genveje fra fodboldklubber til lufthavnskoder. God krydsløsning!

Sådan knækker du 'tysk by' i krydsord – 5 hurtige greb

1) Tæl felterne før du gætter. Længden er den hurtigste snuptagsregel: 3 bogstaver? Tænk “Ulm” eller “Aue”. 6 felter med tredje bogstav = R? “Berlin” står og råber. Kombinér straks bogstavlængden med de krydsbogstaver du allerede har - én sikker konsonant kan ofte halvere kandidatlisten.

2) Oversæt de tyske specialtegn i hovedet. Krydsord i danske aviser dropper næsten altid umlaut og ß. Sådan bliver ä → AE, ö → OE, ü → UE, ß → SS. Skriver du “Lubeck”, “Muenchen” eller “Duesseldorf”, passer de pludselig i diagrammet, selvom originalen er med prikker og skarp ß.

3) Tjek om redaktøren bruger dansk, tysk eller engelsk navneform. En by som Köln kan dukke op som Køln (dansk), Köln (tysk) eller Koeln (angliciseret/umlaut-fri). Ligeledes kan München gemme sig som Munich. Hvis krydsordet ellers er gennemført engelsk (fx “river Danube”), er det ofte et vink med en vognstang om at bynavnet også er på engelsk.

4) Fang de skjulte tema-hints. Ledetråde nævner tit en flod (“By ved Main” → Mainz), en delstat (“Thüringens juvel” → Erfurt/Weimar) eller en fodboldklub (“Werder-hjem” → Bremen). Vær også opmærksom på overførte betydninger: spørger krydsen blot efter “by på tysk”, kan svaret være STADT, ORT eller DORF - helt uden egentlig stednavn.

5) Vær åben for alternative stavemåder og koder. Bindestreger og mellemrum forsvinder som regel (Bad-Kreuznach → BADKREUZNACH). I sværere kryds kan du møde bil- og lufthavnskoder: “Tysk by (fly)” → BER eller “Nordtysk by (bil)” → HH. Saml alle disse varianter i notaterne - så har du et mini-leksikon klar, næste gang ruden “tysk by” dukker op.

Tysk by – 3 bogstaver: de hyppigste kandidater

Tre bogstaver er guld i kryds- og tværsverdenen, fordi de kan kiles ind på selv de allersnævreste felter. Når ledetråden blot siger “tysk by (3)” er der typisk tre klassiske bud, som konstruktører ynder at bruge - både fordi de er velkendte, og fordi de giver en rar fordeling af vokaler og konsonanter.

• Ulm - universitetsby ved Donau, bilkode UL, nem at spotte på den markante slut-M.
• Hof - frankisk by i Bayern, bilkode HO; to konsonanter omkranser én vokal, hvilket ofte redder hjørner af krydsordet.
• Aue - tidligere minedriftsby i Erzgebirge, fodboldklubben Erzgebirge Aue; tre vokaler, nul konsonanter i midten - perfekt når du mangler et E.

Tricket er at krydstjekke vokalerne: Har du U\_M, er løsningen næsten altid Ulm, mens et mønster som A\_E peger på Aue. Har du derimod en enkelt midtervokal og slutter på F, giver det sig selv med Hof.

Hold også øje med slutkonsonanterne - især det hårde M i Ulm og det bløde F i Hof. De låser hurtigt længere, lodrette ord på plads.

I mere kringlede ledetråde kan “tysk by (3)” dække over bil- eller lufthavnskoder som BER (Berlin) eller HAM (Hamburg). Skriv først de klassiske tre ovenfor; passer de ikke, så tænk i koder, fodboldklubforkortelser og flod-initialer, før du går videre til de længere navne.

Tysk by – 4 bogstaver: klassikerne og dem med umlaut

Fire bogstaver er ofte krydsordskonstruktørens bedste ven - de er tilpas korte til at udfylde smalle felter og tilpas kendte til at kunne gættes uden alle krydsbogstaver. I Tyskland findes en håndfuld byer, der dukker op igen og igen, og lærer du dem udenad, har du et lille arsenal klar i baghånden.

Bonn er den tidligere hovedstad i Vesttyskland og derfor et hyppigt svar, når ledetråden nævner politik, Beethoven eller Rhinen. Ordet er kompakt, har to konsonanter i slutningen og passer perfekt, hvis dit krydsord allerede viser “B _ N N”.

Når krydsordet spiller på geografi nordpå, er Kiel (Østersø-havn), Jena (optik‐ og universitetsby) og Gera (Thüringen) værd at prøve. De har hver sin tydelige vokal i midten - det gør dem nemme at adskille: “IE” i Kiel, “E” i Jena og “E-A” i Gera. Har du allerede en i- eller e-lyd på plads, har du straks sorteret valgmulighederne.

Den umlaut-ramte kandidat er Köln. Spørgsmålet er dog, om krydsordsbladet tillader “ö”. Er svaret ja, så skriv KÖLN. Er svaret nej, omskrives umlauten efter tysk tastaturlogik: Koeln. Begge former fylder fire felter, hvis ø’et tæller som ét tegn; ellers kræver “OE” fem, og så falder den ud af denne kategori - tjek derfor længdeangivelsen nøje.

Endelig skal du være klar på overførte løsninger. “Tysk by (4)” kan i sjældne tilfælde dække:

1. Forkortelsen STDT (for “Stadt”, fx i gamle landkort).
2. Bilkoden K (Köln), B (Berlin) m.fl. - men udvidet til fire felter med bogstaver eller tal, f.eks. “B-MW” i humoristiske krydsord.
3. Fodboldklubben som stand-in: “FCB” for Bayern (3 bogst.), men også “1FCK” (Kaiserslautern) - igen fire tegn.

Tysk by – 5 bogstaver: populære løsninger

Fem bogstaver er guld i krydsord, fordi feltet er lige langt nok til at udelukke de helt små byer - men kort nok til at dukke op i næsten enhver dansk kryds & tværs. Når ”tysk by (5)” står i ledetråden, ryger mange direkte til de fem klassikere nedenfor, som du med fordel kan have på rygraden.

1. Essen - Ruhr-by med dobbelt s; industri, Ruhrmuseum eller Signal Iduna-arena kan være skjulte hints.
2. Trier - Ældgammel romerby ved Mosel; Porta Nigra eller Karl den Store er typiske krypterede stikord.
3. Mainz - Ligger hvor Main møder Rhinen; Gutenbergs bogtryk eller ZDF-forkortelsen peger også hertil.
4. Fulda - Kloster- og domkirkeby midt i Hessen; leder ofte tanken mod barok, ordener eller Rhön-bjergene.
5. Halle - Også kaldet Halle an der Saale; dobbelt l og reference til salt (Hall) eller Händel-festival kan give nøglen.

Får du i ledetråden et vandløb som ”ved Mosel” eller ”ved Main”, er valget snævert: Trier kobles til Mosel, mens Mainz - ganske oplagt - ligger ved Main. Det samme gælder bib- og kultur-referencer: Gutenberg = Mainz, Romersk byport = Trier. Krydsbogstaver som R---R eller -A-N- bør hurtigt bekræfte hvilken flodby, der menes.

Vær opmærksom på de overførte betydninger, som krydsordsforfattere elsker at drille med: Essen betyder ”at spise” på tysk og kan gemme sig bag ordspil som ”Middag på tysk”. Halle kan gemmes bag ”sportshal på tysk”. Og skulle du støde på ”Tryk-pionerens hjemby”, så er Gutenberg-koblingen igen et vink om Mainz. Så snart du ser fem felter og tysk reference - skimt efter dobbelte konsonanter eller flod-associationer, og løsningen falder ofte på plads i første hug.

Tysk by – 6 bogstaver: storbyer og regionalsæder

Står du med seks tomme felter og et hint om en tysk by, er der stor sandsynlighed for, at løsningen gemmer sig blandt landets mellemstore metropoler og tidligere hansestæder. Seks bogstaver passer nemlig perfekt til navne som Berlin og Bremen, men også til kulturhistoriske perler som Kassel, Weimar, Erfurt, Goslar og Lübeck/Lubeck. Tjek først om krydsordet bruger æ/ø/å eller umlaut-det afgør, om du skal skrive Lübeck eller Lubeck, Berlin eller BER (lufthavnskode).

Når du har styr på specialtegnene, kan du gennemgå de mest almindelige kandidater én for én:

• BERLIN - hovedstad, floden Spree, bilkode B, fodboldklub Hertha.
• BREMEN - floden Weser, eventyrfigurerne Bymusikanterne, bilkode HB.
• KASSEL - dokumenta-kunst, floden Fulda, bilkode KS.
• WEIMAR - Goethe & Schiller, Weimarrepublik, delstaten Thüringen.
• ERFURT - domkirke, Thüringens hovedstad, knudepunkt på ICE-linjen.
• GOSLAR - UNESCO-byen i Harzen, omtales ofte ifm. minebyen Rammelsberg.
• LÜBECK/LUBECK - marcipan, Hanseforbund, floden Trave, bilkode HL.

Et stærkt regionshint kan spare dig mange gætterier: Står der ”klassisk delstatshovedstad i Thüringen”, giver det kun WEIMAR eller ERFURT. Er ordlisten fri for umlaut, falder LÜBECK bort og efterlader LUBECK som oplagt valg. Kig også efter stikord som ”Weserhavn” (Bremen) eller ”kunstudstilling” (Kassel → documenta), der i praksis nærmest udløser facit.

Endelig kan ”tysk by” drille ved at henvise til overførte koder: bilbogstaver (B, HB, HL), lufthavnskoder (BER, BRE), fodboldhold (”Werder” = Bremen) eller simpelthen ordet STADT i selve ruden. Vær derfor altid åben for både direkte navne og finurlige genveje - netop dét kan gøre forskellen på et halvfyldt diagram og en fuldt udfyldt krydsord.

Tysk by – 7+ bogstaver: når feltet er langt

Når rammen i krydsordet breder sig til syv eller flere felter, gælder det om straks at tænke på de tyske stor- og mellembyer, hvis navne netop har denne længde. Reglen er enkel: Jo længere navnet, desto færre reelle kandidater - og du kan ofte gætte rigtigt, blot ét eller to krydsbogstaver falder på plads.

Syv bogstaver - de tre hyppigste:

• Leipzig - afsløres tit af stikord som “messeby”, “Sachsen” eller “RB (fodbold)”.
• Hamburg - krydser du et H eller et G, er valget næsten givet; hints kan være “Hanseat”, “Elben” eller bilkoden HH.
• Dresden - kendes på “Elbflorens”, “Sølvbyen” eller forkortelsen DRS i lufthavnskoder.

Otte bogstaver - stadig klassisk, men lidt bredere felt:

• Hannover - læg mærke til dobbelt-N og V, samt spor som “EXPO 2000”, “Niedersachsen” eller fodboldklubben “96”.
• Dortmund - dukker op, når ledetråden nævner “Ruhr”, “BVB” eller øltypen “Export”.

Umlaut-fælden: Længden kan ændre sig, hvis krydsordet ikke bruger de tyske prikker. Sammenlign:

Indirekte eller “kringlede” vinkler kan også pege på disse lange bynavne. Ser du “die Schwaben”, kan svaret være Stuttgart; “Franken-metropolen” leder til Nürnberg; mens “Signal Iduna” næsten altid er Dortmund. Bliver ledetråden helt meta - fx “H, H, M” - kan det hentyde til Hamborgs lufthavnskode HAM og dermed igen føre dig til Hamburg.

Overførte og kringlede løsninger: 'by' på tysk, koder og genveje

Nogle krydsordskonstruktører snyder elegant ved slet ikke at mene en konkret tysk by, men blot ordet “by” på tysk. Vær derfor altid klar til de tre hurtige løsninger: STADT (5 bogstaver), ORT (3) og DORF (4). Kig især efter længde-hintet i opgaven - passer det, er svaret sjældent mere kompliceret end dét.

En anden krølle er de tyske bilregistrerings­koder, som ofte står på nummerpladerne foran: ét til tre bogstaver, hvor særligt de korte er populære i krydsord. Får du “Tysk by (1)” eller “Tysk by (2)”, så tænk på disse pladekoder:

Samme logik gælder lufthavns­koder (IATA); de er på tre bogstaver og optræder tit, når felterne er netop 3:

• BER - Berlin-Brandenburg
• HAM - Hamburg
• DUS - Düsseldorf (Duesseldorf)
• CGN - Köln/Bonn

Sportsfans fanger hurtigt de fodboldklub-baserede hints. Står der for eksempel “Tysk by (Bayern)”, vil svaret sjældent være delstaten, men klubben FC Bayern - altså München. På samme måde giver Werder → Bremen, HSV → Hamburg og Borussia (uden nærmere tilføjelse) ofte Dortmund.

Endelig dukker der indimellem flod-referencer op i ledetråden: “Tysk by ved Spree” peger på Berlin, mens “Tysk by ved Elbe” oftest er Hamburg (men kan også være Dresden eller Magdeburg afhængigt af bogstavlængden). Når du kombinerer disse sideveje - ordet “by” på tysk, koderne og de indirekte geografi- eller sportsnøgler - har du et helt arsenal af genveje, der knækker selv de mest kringlede “tysk by”-felter i rekordfart.