At give gaver er fantastisk. Der er intet som at se en person, du holder af, blive glad for en gave, du har købt. Men for at en gave kan være god, skal den være personlig – og her kan det nogle gange blive lidt svært. For at købe en god gave, kræver det, at du har et vist kendskab til gavemodtageren. Men derudover skal du også finde inspiration til, hvilke gaver du kan købe.

Hvis du kender en kvinde, der gerne vil være selvstændig, kan du i det følgende finde 5 gaveideer. Forhåbentlig kan du blive klogere på, hvad du bør købe til din gavemodtager – eller i hvert fald inspireret.

1: SEO-kursus

Som selvstændig har man selv ansvaret for hele virksomheden. Derfor er det også din gavemodtagers ansvar, at hendes virksomhed bliver markedsført korrekt. Det findes der forskellige tiltag til. For eksempel er digital marketing i dag en uundværlig markedsføringsdisciplin for langt de fleste virksomheder.

Inden for digital marketing findes der en underdisciplin kaldet SEO. SEO står for Search Engine Optimization, hvilket på dansk lader sig oversætte til søgemaskineoptimering. Kort fortalt handler SEO om at optimere en hjemmeside, så den performer godt på diverse søgemaskiner. Herunder især Google.

Derfor er er SEO også et uundværlig værktøj, når din gavemodtager gerne vil markedsføre sin virksomhed succesfuldt. Hvis du derfor ikke ved, hvad du skal give din gavemodtager, kan du give hende et SEO kursus.

2: Laptop

Når man gerne vil være selvstændig, er det vigtigt med de rette redskaber. I dag, i disse digitale tider, er det derfor alfa omega med en god laptop, som man kan arbejde.

Det er vigtigt, at laptoppen fungerer upåklageligt og har de rette funktioner. Alt efter hvilken branche din gavemodtager befinder sig inden for, har hun brug for nogle bestemte programmer. Derfor er det vigtigt med den rette laptop.

Hvis din gavemodtager har en ældre laptop, eller hvis du har hørt vedkommende beklage sig over sin nuværende, kan en ny laptop være en gaveidé. I så fald bør du sikre dig, at den nye laptop lever op til alle de krav, som din gavemodtager har.

3: Foredrag

Som selvstændig er man aldrig færdigudlært. Derfor er det også vigtigt, at din gavemodtager hele tiden lærer nye ting. Derudover er det også vigtigt, at hun forbliver inspireret. Netop af disse grunde er foredrag altid en god gaveidé til en kommende selvstændig.

Der findes alverdens foredrag, som du kan købe til din gavemodtager, der gerne vil være selvstændig. Det rette foredrag kommer blandt andet an på:

  • Hvor langt din gavemodtager er i sin proces med at blive selvstændig
  • Hvilken branche hun vil arbejde inden for
  • Hvor inspireret hun er på nuværende tidspunkt
  • Hvilke udfordringer hun på nuværende tidspunkt oplever som selvstændig

Nogle foredrag er af mere faglig karakter, hvorimod andre er mere inspirerende på et personligt niveau. Begge slags foredrag har deres berettigelse, men det rette valg kræver, at du har et vist kendskab til din gavemodtagers entreprenørskab.

4: Regnskabskursus

Som selvstændig er det utroligt vigtigt, at der er styr på det økonomiske aspekt i virksomheden. Kun på den måde kan man vurdere, om ens virksomhed er succesfuld eller ej. Derudover skal der også betales både SKAT og moms, hvilket kan skabe en kæmpe efterregning – og eventuelt konkurs – hvis der ikke er styr på sagerne.

Derfor kan et regnskabskursus for selvstændige være en fantastisk gaveidé. Her vil din gavemodtager lære om de basale principper inden for regnskabsførelse. På den måde vil hun være bedre klædt på til at udføre et regnskab over sin virksomhed.

Det er en fantastisk gave, der giver din gavemodtager praktiske redskaber fremadrettet. Selv hvis din gavemodtager vælger at udlicitere sin regnskabsførelse, er det stadig en god idé med en vis forståelse for, hvordan det fungerer. Overvej derfor at give et regnskabskursus i gave.

5: Spaophold

Livet som selvstændig er notorisk kendt for at være hårdt og tidskrævende. Særlig under opstarten. Ofte er den selvstændige den eneste på holdet, og derfor er det også hende, der må udføre al arbejdet. Det kan føre til nogle lange arbejdsdage, som heldigvis ofte er drevet af passion for sit arbejde.

Men det er stadig vigtigt, at hun får slappet af. Ingen kan holde til at køre med 100 km/t hele tiden. Derfor er det også vigtigt, at din gavemodtager allerede tidligt i sin karriere som selvstændig får etableret nogle sunde afslapningsvaner.

Én måde at slappe godt af på, er ved at tage i spa. Derfor kan et gavekort til et spaophold være en fantastisk gaveidé.

Der findes flere spa landet over. Derfor kan du helt sikkert også finde et spaophold tæt på din gavemodtager, så hun hurtigt kan komme hjem til forretningen igen, når hun er færdig med at slappe af.