Lene Beier børn: Sådan trives de i en ny hverdag

Kan man pakke hele sit danske familieliv ned i en flyttekasse og genopfinde hverdagen 1.200 meter over havet?

Det spørgsmål svævede i luften, da tv-vært Lene Beier og hendes mand Anders i efteråret 2024 solgte alt, købte et 1.700 m² hotel i de østrigske Alper – og tog sønnerne Otto og Arthur med på eventyret. Siden har kameraerne fra TV 2 fulgt familien, men bag de smukke bjergpanoramaer gemmer sig et mere jordnært og relevant tema for alle forældre: Hvordan sikrer man, at børnene trives, når man vender deres verden på hovedet?

I denne artikel dykker vi ned i børnenes nye hverdag – fra Ottos tysktimer og sutsko i den lokale sportsklasse til Arthurs skift fra Intersport-lageret til hotelkøkkenets varme gryder. Vi trækker på helt friske interviews fra 2024-25, men også på Lenes tidligere, ærlige fortællinger om fertilitetskamp, sensitivitet og skolevægring. Sammen tegner kilderne et billede af en familie, der med mod, respekt og pragmatisme har formået at skabe tryghed midt i de østrigske tinder.

Sæt dig til rette – måske med en god kop alpekaffe – og bliv klogere på:

• Hvordan Otto (13) fandt venner, fyldepen og flydende tysk på rekordtid.
• Hvorfor Arthur (16) foretrækker hotellobbyen frem for butikshylderne – og hvad hans næste drøm er.
• Hvilke konkrete greb Lene og Anders bruger, når forandring banker på døren (og døren i Østrig altså låses, hvis man kommer for sent til time!).
• Hvordan tidligere erfaringer med mistrivsel har gjort familien ekstra opmærksom på at lytte – og handle – i tide.

Klar til at lade dig inspirere af en familie, der bogstaveligt talt tog springet ned ad pisten? Læs med her – og få indsigt i, hvordan små og store beslutninger kan blive gaver, der varer ved.

Fra tv-studiet til alpehotel: Hvad betyder skiftet for børnenes hverdag?

I løbet af foråret 2024 byttede Lene Beier det velkendte tv-studie ud med udsigten til snedækkede tinder. Sammen med sin mand, Anders, solgte hun alt derhjemme – fra rækkehuset nord for København til den sidste spisestuestol – og investerede i et cirka 1.700 m² stort hotel i de østrigske Alper (Alt for Damerne, 9. januar 2025). Beslutningen var ikke blot et karriereskifte, men en total omkalfatring af familiens hverdag: hvor mor før pendlede mellem optagelser, udspiller livet sig nu midt mellem reception, skistald og restaurant, hvor gæster tjekker ind og ud som en naturlig baggrundslyd til lektier og aftensmad.

Lene fortæller til Alt for Damerne, at børnene – Arthur og Otto – “sad med ved bordet fra første snak” om at rykke livet sydpå (9. januar 2025). De var med, da den lokale skole blev inspiceret, og de havde vetoret, hvis mavefornemmelsen sagde nej. Den tidlige inddragelse giver i dag en helt konkret fornemmelse af ejerskab: hotellets lange gange er lige så meget deres som forældrenes, og arbejdsradioen i køkkenet blander sig med drengesnak om ski og skemaer.

I interviewet med Woman.dk (5. marts 2025) kalder Lene flytningen “et modbevis på, at livet kun kan leves i ét spor”. Hendes personlige livsfilosofi – at man må gå “100 % efter sine drømme, ellers forfølger de én” – danner også rammen om den nye TV 2-serie “Beier på alpehotellet”, der følger familiens opbygning af hotellet. For børnene betyder det, at de dagligt ser deres forældre omsætte ord til handling: når Anders reparerer en skihejs kl. 07, eller Lene selv hopper i forklædet for at hjælpe til over morgenbuffeten.

Netop dén synlige sammenhæng mellem drøm, beslutning og handling er ifølge Lene kernen i børnenes trivsel. Som hun formulerer det til Alt for Damerne: “De oplever, at vi alle sammen har valgt det her, så selvfølgelig får vi det også til at fungere” (9. januar 2025). Og med alperne som baghave, en familieejet arbejdsplads som legeplads og et fælles projekt som lim har hverdagen allerede fundet sin nye rytme – bare med lidt flere kokkehuer og skipas end før.

Otto (13): Lokal skole, sportsklasse og tysk – sådan landede han i hverdagen

Da familien Beier i efteråret 2024 stod med valget mellem en international skole og den lille Mittelschule nede i landsbyen, traf 13-årige Otto beslutningen helt selv. Ifølge BILLED-BLADET, 26.11.2024 pegede han på den lokale løsning, fordi han “ville have kammerater, jeg kan stå på ski med efter skolen”. Det valg blev nøglen til en hverdag, hvor sprog, sport og nye venner går hånd i hånd.

Sportsklasse på tysk – og masser af det:
På skemaet i Ottos Sportklasse ligger der ekstra timer i bl.a. basketball, styrketræning og – i vintersæsonen – alpint skiløb. Al øvrig undervisning foregår udelukkende på tysk, og som Alt for Damerne beskriver det (09.01.2025) har Otto “tysk næsten hver dag”, så han hurtigere kan følge med i fag som historie og matematik.

Et klassetrin op – og samme klassetrin igen:
I Danmark ville Otto teknisk set være i 7. klasse, men i Østrig er han placeret i 8. – dels efter alder, dels for at komme i sportsklassen. Planen er, at han gentager 8. næste skoleår, så sproget og pensum kan falde helt på plads, før han rykker videre. “Det giver ro på”, forklarer Lene Beier til Alt for Damerne (2025), “for her handler det ikke om at skynde sig, men om at lande ordentligt.”

Kulturkoder i klasseværelset:

• Eleverne stiller sig bag stolen, når læreren træder ind – et lille ritual, der viser respekt, men som også var “mega sjovt at vænne sig til”, fortæller Otto i BILLED-BLADET.
• Indendørs Hausschuhe: alle skifter til sutsko, så sneen fra skiene ikke ender på gulvet.
• Punktlighed er alfa og omega. Døren låses kl. 08.00; kommer man for sent, går turen direkte til rektor.
• Skriveredskabet er en fyldepen. Som venstrehåndet sled Otto hurtigt tre standardpenne op – indtil familien fandt en specialmodel med vinklet greb i Innsbruck (BILLED-BLADET, 2024).

Ski, venner og trivsel:
Selv med nye regler og et fremmed sprog i ørerne er humøret højt. Skolen slutter tidligt flere dage om ugen, og så står Otto på ski med de klassekammerater, han netop valgte at gå i skole med. “Han har allerede flere tyske venner på Snapchat end danske,” griner Lene i Alt for Damerne (2025) – et konkret bevis på, at hverdagen i Alperne allerede føles hjemmevant.

Arthur (16): Fra Intersport til hotelkøkken – job, ski og sprog i balance

Da familien i foråret 2024 rykkede til Østrig, begyndte 16-årige Arthur hurtigt på et fritidsjob hos Intersport i dalbyen. Arbejdet bestod primært af at pakke varer ud og stille dem på hylderne – en heltidlignende tjans fra kl. 08 til 18. “Efter fem dage i træk uden én eneste tur på ski kunne jeg se, at han var helt flad,” fortalte Lene Beier til Alt for Damerne 9. januar 2025. Ski er Arthurs største passion, og de lange arbejdsdage stjal den glæde, der ellers skulle være brændstoffet i hans nye hverdag.

Derfor skiftede han i efteråret 2024 til familiens eget hotel, hvor han nu indgår i vagtplanen på lige fod med andre lokale unge. Fleksibiliteten er nøglen: Nogle dage arbejder Arthur et morgen- eller formiddagsslot og kan nå flere timers skiløb, før han møder ind igen til en kort aftenvagt; andre dage tager han en sammenhængende aftenvagt og har hele dagen fri til venner og sport. Ifølge Lene giver det ham “både ansvar og luft” – præcis den balance, der får en 16-årig til at trives.

Samtidig har Arthur fået blod på tanden i hotellets køkken. Han hjælper til med forberedelser, anretninger og opvask og er begyndt at tale om en mulig kokkevej. Han har allerede afsluttet 9. klasse (som i Østrig svarer til Niveau 3. Klasse på den lokale Hauptschule) og leder nu efter måder at finpudse sit tyske på. Næste skridt er et deltidsjob hos McDonald’s, hvor han ifølge Alt for Damerne har hørt om et internt sprogligt træningsprogram og et stort ungemiljø, der kan give flere jævnaldrende kontakter.

Arthur er derfor et godt eksempel på, hvordan en ung kan lande blødt i et nyt land, når arbejdsliv, fritid og sprog går hånd i hånd:

• Fleksible arbejdstider giver plads til ski og socialt liv.
• Meningsfulde opgaver – fra Intersport til hotelkøkken – vækker nye faglige interesser.
• Sprogudvikling i praksis via kundekontakt på hotellet og et kommende McDonald’s-forløb.

Resultatet? En 16-årig, der selv sætter tempoet for sin hverdag, dyrker sin passion på bjergsiderne og samtidig bygger et solidt fundament af arbejdserfaring og tyskkundskaber – alt sammen mens han stadig er tæt på familien og hotellets summende hjerte.

Sprog, venner og fritid: Nøgler til at trives i et nyt land

Tre gennemgående greb går igen, når man dykker ned i familiens nye hverdag i Tyrol – og de virker, fordi de er helt konkrete og jordnære.

1) Sproget først. Hos Otto begynder skoledagen med tysk – og slutter som regel også med tysk. Ifølge interviewet i Alt for Damerne, 09.01.2025 har han op mod otte lektioner om ugen, netop for at sikre, at grammatik og gloser sidder på rygraden, før de mere krævende fag for alvor tager fart. For storebror Arthur fortsætter sprogrejsen uden for klasseværelset: Når han – efter planen – søger job hos McDonald’s, er det ikke kun for lønnen, men fordi kæden tilbyder et struktureret tysktrænings­program til deres unge medarbejdere. På den måde bliver hver vagt endnu et trin på vej mod flydende formuleringer.

2) Aktiv fritid og lokale netværk. Beslutningen om, at Otto skulle på den lokale skole – frem for en international – blev truffet, så han kunne finde venner i nærområdet og spænde skiene på sammen med dem, skrev BILLED-BLADET, 26.11.2024. I dag hedder eftermiddagens faste punkt enten basketball i sportsklassen eller hurtige ture på pisterne, når sneen kalder. Samme princip gælder Arthur: Ved at lægge hotelvagterne i skiftehold – og ikke i ét langt 8-18-stræk, som da han arbejdede hos Intersport – får han plads til både formiddagsskiløb og sociale aftener med jævnaldrende.

3) Klare strukturer og genkendelige rutiner. Østrigske skoledage er til den strikse side. Døren låses på slaget, og kommer man for sent, går turen direkte til rektors kontor. Eleverne stiller sig bag stolen, når læreren træder ind, og indendørs skiftes skoene til bløde sutsko. Det lyder måske rigidt, men netop disse faste rammer har – ifølge Lene Beier i Alt for Damerne (2025) – givet drengene en tryg forudsigelighed. Små kulturelle detaljer bliver håndteret praktisk: Da Otto som venstrehåndet kæmpede med de påkrævede fyldepenne, gik hele familien på jagt efter en special­model med skråt frontstykke, så blækklattene blev fortid. Resultatet er, at reglerne ikke føles som forhindringer, men som et velordnet regelsæt, man kan læne sig ind i.

Samlet set er det altså kombinationen af intensiv sprogtræning, et pulserende fritidsliv i sneen og nogle meget tydelige hverdagsrammer, der skaber fundamentet for Ottos og Arthurs trivsel. Når sproget ikke længere er en barriere, og når vennerne står klar med ski under armen efter skole, bliver Østrig hurtigt mere hjem end udfordring – og de små forskelle, som fyldepen og sutsko, bliver blot kulørte kapitler i en ny, velfungerende hverdag.

Når børn har det svært: Fra mistrivsel til rette skoletilbud – Lenes erfaringer

I februar 2023 gav Lene Beier et sjældent indblik i familiens svære perioder, da hun i Se og Hør (21.02.2023) fortalte, at en af sønnerne gennem længere tid var i dyb mistrivsel. Han havde en opmærksomhedsforstyrrelse, var ekstremt empatisk – han mærkede alt omkring sig – og skolegangen i den almindelige folkeskole endte i både skolevægring og meget mørke tanker.

Forældrenes svar var et målrettet og vedholdende forløb, hvor de:

• fik overblik over barnets lovmæssige rettigheder til støtte,
• pressede på for de korrekte PPR-vurderinger og specialpædagogiske tiltag,
• og til sidst sikrede en plads på en dagbehandlingsskole med flere voksne pr. barn, strukturerede pauser og konkret træning i følelsesregulering.

I interviewet understregede Lene, at systemet kan være uigennemskueligt, men at det betaler sig at blive ved, stille spørgsmål og bede om hjælp, indtil den rigtige løsning er der. Hendes vigtigste råd var derfor at kende reglerne og stå fast – også når processerne trækker ud.

Historien sætter det nuværende liv i Alperne i perspektiv: den stærke bevidsthed om børns behov for ro, tydelige rammer og mulighed for at blomstre er formet af netop disse erfaringer.

Allerede i Femina (14.09.2015) nævnte Lene, at Arthur var meget sensitiv som syvårig. Den udtalelse er næsten et årti gammel og skal ikke læses som en bekræftelse af, at det er samme barn som omtalt i 2023-interviewet; den illustrerer blot, at familien længe har været opmærksom på børns forskellige følelsesmæssige behov.

Set i det lys bliver flytningen til Østrig – med skoleskifte, nye fællesskaber og fleksible rammer – ikke blot et eventyr, men også kulminationen på mange års arbejde for at give begge drenge de bedst mulige forudsætninger for trivsel.

Forældrenes valg og værdier: At inddrage børnene og skabe tryghed i forandring

Når man spørger hvorfor Ottos og Arthurs overgang til et liv blandt østrigske alpetoppe virker så gnidningsfri, peger Lene Beier selv på forældreskabets værdikompas. Tre nøglesætninger går igen i interviews fra de seneste år, og tilsammen tegner de en klar linje fra holdning til handling.

“vi traf beslutningen sammen”

I Alt for Damerne (9. januar 2025) understreger Lene, at børnene sad med ved bordet, da hotelkøbet kom på tale: “Drengene sagde ja, og de klarer omstillingen megagodt.” Den tidlige inddragelse betyder, at Otto og Arthur ikke føler sig flyttet men snarere som medinvestorer i familiens nye projekt.

Fællesskab som pædagogisk grundidé

Lene er uddannet lærer, og hun trækker på præcis de redskaber, hun tidligere viste i TV 2-programmet “Det fede fællesskab” (kilde: Se og Hør, 21. februar 2023). Det handler om at:

• Sætte tydelige rammer – fx hotellets faste mødeplaner, hvor drengene selv byder ind på vagter.
• Sikre et socialt netværk – Otto blev opmuntret til den lokale sportsklasse, så kammeraterne bor i cykelafstand.
• Fejre små sejre – familien holder ugentlige “pizzabræt-møder”, hvor alle fortæller én ting, der gik godt siden sidst.

Modet til at skifte spor – Flere gange

“Jeg tror på, at livet har kapitler,” sagde Lene til Woman.dk (5. marts 2025). Den filosofi lærer sønnerne, at:

1. Forandring er normalt – derfor er fleksible hotelvagter en træningsbane i at tilpasse sig.
2. Man må følge sin nysgerrighed – Arthur afprøver netop nu køkkenet, før han måske søger McDonald’s for at finpudse tysken.
3. Sikkerhed findes i fællesskabet, ikke i adressen – Otto har venner på begge sider af bjergene, fordi han valgte lokal skole frem for international.

Summen af de tre værdisøjler – inddragelse, fællesskab og mod – bliver konkret hverdag:

• Hotellets vagtplan lægges på køkkenets whiteboard mandag morgen. Drengene krydser selv af, så fritid, ski og lektier får plads.
• Der er “tysk-time” for hele familien efter aftensmad to gange om ugen; her træner de gloser fra Arthurs arbejdsmanual og Ottos matematikbog.
• Hver søndag tjekker de kommende ugers mål: Otto vil mestre en ny basket-finte, Arthur vil lære tre nye saucer – begge mål markeres grønt, når de lykkes.

Kigger man efter, er det altså ikke alpeudsigten, der gør forskellen, men de valg Lene og Anders har truffet omkring inddragelse, struktur og mod til at leve flere liv på én og samme adresse. Og dét er måske den vigtigste gave, forældrene giver deres børn med videre.

Kontekst og tidslinje: Fra fertilitetsbehandling og hårde fødsler til et nyt familieliv i Alperne

2015 – Fertilitetsbehandling og barske fødsler
I et interview med Femina den 14. september 2015 fortalte Lene Beier åbent, hvordan stofskiftesygdommen myxødem betød hormonbehandling og et langt, følelsesmæssigt sejt træk, før hun og Anders blev forældre første gang. Førstegangensfødslens alvorlige komplikationer – omfattende blødning og efterfølgende operation – satte dybe spor, og da parret ventede barn nummer to, blev fødslen planlagt som kejsersnit tre uger før termin for at minimere risikoen. Samme Femina-artikel beskrev også, hvordan deres ældste som syvårig var meget sensitiv, noget der vækkede Lenes stærke beskytterinstinkt som mor.

2025 – Drømmen om Alperne og et nyt familieliv
I Woman den 5. marts 2025 kaldte Lene Beier begge fødsler “mine livs mest traumatiske oplevelser” – men også dem, der har lært hende aldrig at tage hverdagsglæde for givet. Netop den læring – at livet har flere faser, og at mod kan betale sig – var afgørende, da familien solgte alt i Danmark og købte det cirka 1.700 m² store hotel i Østrig. Ifølge interviewet blev beslutningen truffet i fællesskab med drengene, og i dag er hotellet rammen om en aktiv hverdag med skiløb, gæster og nye sproglige såvel som sociale udfordringer.

Fra fertilitets­kampen i 00’erne til Alpehotellet i 2024/2025 løber der således en rød tråd: trivsel og tryghed er ikke tilfældige goder, men resultater af bevidste valg, der begynder allerede ved familiedannelsen og fortsætter i hver ny livsfase.

Note til skribenten: Husk konsekvent at tidsfæste barnealdre og begivenheder efter kildernes angivelser (Femina 2015; Woman 2025; øvrige 2023/2024/2025-kilder), så læseren tydeligt kan følge udviklingen kronologisk.