Hvordan balancerer man en karriere, der spænder over 40 sæsoner i Cirkusrevyen, med rollen som far, ægtemand og familiens klippe? For nylig tog Danmark afsked med nationalklenodiet Ulf Pilgaard, og tilbage står en rørende fortælling om kærlighed, tab – og en familie, der nu bærer hans historie videre.
I denne artikel dykker vi ned i Pilgaard-familiens inderste rum: de to sønner, Christian og Mikkel, ægteskabet med Gitte, kampene mod sygdom og misbrug – og den arv, der rækker ud over scenelyset. Med udgangspunkt i pålidelige kilder som DR, BILLED-BLADET, Femina og ALT samler vi trådene, så du får det fulde billede af mennesket bag masker og monologer.
Sæt dig godt til rette – her får du både de hjertegribende og de håbefulde kapitler af en skuespillers familiehistorie, leveret med respekt for de efterladte og med øje for den livsglæde, Ulf selv altid hyldede.
Børnene: Christian og Mikkel – hvem var de, og hvem står tilbage?
Få måneder efter sin 82-års fødselsdag mistede Ulf Pilgaard sin yngste søn, Mikkel, og tre år senere fulgte Ulf selv efter. Tilbage står to meget forskellige livsforløb, som alligevel har det fælles omdrejningspunkt, at de begge var dybt knyttede til deres far.
Christian Pilgaard (f. 1975) er den ældste søn og den, der i en kortfattet pressemeddelelse til medierne bekræftede sin fars død den 28. oktober 2024: »Familien beder om ro i den kommende tid,« lød det ifølge DR’s nekrolog. Christian har i årevis valgt et liv væk fra rampelyset, men har til gengæld været den, som offentligt har båret familiens stemme, når de store tab skulle bekræftes.
Mikkel Pilgaard (1973-2021) var lillebroren, der – som vi uddyber senere i artiklen – kæmpede med psykisk sygdom og misbrug. Han døde i 2021, 48 år gammel (kilde: Femina). Enkelte medier nævnte 49 år, men størstedelen – herunder Femina og ALT for damerne – angiver 48 år, hvilket vi baserer os på her.
Ved Ulf Pilgaards død efterlod han sig derfor sønnen Christian, svigerdatteren Merete og deres to børn, Martha og Carl. Børnebørnene blev omtalt som teenagere i BILLED-BLADETs nekrolog fra 2024, hvor deres navne og daværende alder fremgår.
Praktisk note til skribenten: Husk at opdatere Martha og Carls nuværende alder i forhold til udgivelsesdatoen for denne artikel, og vær varsom med ikke at dele detaljer om deres privatliv, som ikke er bekræftet af offentlige kilder.
Familieliv og farskab: Ægteskabet med Gitte, hverdagen og de stærke bånd
I næsten et halvt århundrede var Ulf Pilgaard og Gitte Vibeke Pilgaard hinandens faste holdepunkt. Ifølge både SE og HØR og bogen Mit liv som Ulf mødtes de tidligt i Ulfs skuespillerkarriere, og de bevarede en tæt, varm humor som par – også da hverdagen blev alt andet end let.
I slut-1990’erne fik Gitte konstateret Huntingtons sygdom, en fremadskridende, arvelig lidelse, der gradvist gjorde hende stærkt plejekrævende. Ulf fortalte til BILLED-BLADET, at “jeg tog mig af alt det praktiske – hun skulle aldrig føle sig til besvær”. Familien indrettede sig med hjemmepleje, arbejdsplaner og et solidarisk sammenhold, hvor også sønnerne Christian og Mikkel hjalp, så længe de boede hjemme.
Faktaboks
Ægteskabets længde: 46 år (1970 – 2016)
Gittes død: november 2016 (Huntingtons komplikationer)
Ulfs død: 28. oktober 2024
Mens han passede Gitte, stod han samtidig på revyscenen i rekord40 sæsoner i Cirkusrevyen og indspillede film som Nattevagten. I DR’s nekrolog “Skuespilleren Ulf Pilgaard er død” bekræfter han, at arbejdet var hans ventil: “Når jeg gik på scenen, kunne jeg lægge sorgen bag tæppet for en stund.” Wikipedia føjer til, at han over årene optrådte i mere end 1300 revyforestillinger – en rytme, der gav struktur midt i den kaotiske sygdomshverdag.
Alligevel var hjemmet kernen. SE og HØR beskriver, hvordan parret hver aften fandt tid til at se tv sammen, også når Gitte ikke længere kunne tale klart. Ulf har i interviews kaldt den sidste tid “både hjerteskærende og dyrebar”, fordi kærligheden – som han udtrykte det – “blev destilleret ned i et blik eller et klem om hånden”.
Da Gitte døde i 2016, stod Ulf tilbage som enkemand og far til to voksne sønner. Han kastede sig igen over arbejdet, præcis som han tidligere havde gjort under Gittes sygdom, men understregede i flere medier, at “familien først, arbejdet bagefter” var det kompas, der holdt ham på rette kurs.
Det kompas blev sat på endnu en prøve, da yngstesønnen Mikkel døde i 2021 – et tab der foldes ud i næste afsnit. Men lige her fortæller historien om Ulfs ægteskab med Gitte, hvordan kærlighed, humor og en urokkelig sans for pligt formede ham som far og som menneske – både på scenen og bag forhænget.
Tabet af Mikkel: Psykisk sygdom, misbrug og en fars sorg – med omtanke og kilder
Mikkels historie er både hjerteskærende og kompleks. Ifølge Ulf Pilgaard var den yngste søn diagnosticeret med paranoid skizofreni, og sygdommen blev fulgt af lange perioder, hvor Mikkel fravalgte den ordinerede medicin og i stedet selvmedicinerede med hash og alkohol. ”Han sagde, han ikke brød sig om følelsen af at være på piller,” forklarede Ulf i et interview med ALT for damerne, hvor han også satte ord på en vrede over påstande om, at hash er ufarligt: ”For mig er det konkret bevist, at hash kan ødelægge et ungt menneske.”
Familien forsøgte i årevis at støtte Mikkel, men kampen imod sygdom og misbrug blev stadig vanskeligere. I Femina beskrev Ulf, hvordan han og hustruen Gitte utallige gange ”stod i døråbningen med kærlighed, men også afmagt”. Han tilføjede, at efter Mikkels død i 2021 – han blev 48 år (Femina) – gik der længe, hvor ”jeg tænkte på ham dag og nat”.
Nogle medier har gengivet forskellige versioner af de helt konkrete omstændigheder omkring dødsfaldet. SE og HØR anfører eksempelvis, at misbruget var direkte udslagsgivende. Ulf selv har dog – både i ALT og Femina – primært fremhævet sygdommens langvarige nedbrydning og Mikkels eget fravalg af behandling. I respekt for de efterladte lader denne artikel derfor Pilgaards egne udsagn stå som den væsentligste forklaring.
Etisk note: Psykisk sygdom og misbrug berører mange familier. Tal altid respektfuldt om den, der kæmper, og undlad at forenkle årsagssammenhænge. Brug fagpersoner eller pårørendeforeninger som støtte, hvis du selv er ramt.
Selv midt i sorgen fastholdt Ulf Pilgaard et budskab om, at livet skulle leves videre: ”Sorgen må ikke lamme os,” skriver han i bogen Hellere halvgammel end helt død (2021). Den indsigt blev et pejlemærke – både privat og professionelt – og han gentog den ofte, når han talte offentligt om tabet af Mikkel (DR).
Arven efter en skuespiller: Eftermæle, værdier og familien, der bærer historien videre
Ulf Pilgaards livsværk lader sig næsten ikke adskille fra hans rolle som far og familiemenneske. Hans 40 sæsoner i Cirkusrevyen og ikoniske filmoptrædener – ikke mindst som domprovst Bondo i Nattevagten (1994) og gensynet i Nattevagten – Dæmoner går i arv (2023) – er de offentlige milepæle, men bag applausen stod altid den nære kreds, som gav præstationerne klangbund. I interviews har han gentaget, at arbejdsglæden og humoren var “familiefundamentet”, fordi netop de kvaliteter hjalp ham gennem tabet af hustruen Gitte (2016) og yngstesønnen Mikkel (2021) (DR-nekrologen, 28.10.2024).
Selv beskrev han sin drivkraft som “handlekraft trods modstand” – en sætning, der går igen i biografien Mit liv som Ulf (2016). Bogen blev til midt i ægtefællens sygdomsforløb og fungerer i dag som første nedslag i fortællingen om, hvordan han integrerede familielivet i sit kunstneriske eftermæle. Fem år senere, i Hellere halvgammel end helt død (2021), vendte han tilbage til samme tema med endnu større tyngde efter Mikkels død: “Sorgen må ikke lamme livet.” Ulf understregede, at han skrev bogen for både sig selv og dem, der bliver tilbage – ikke mindst sønnen Christian og de to børnebørn, hvis humoristiske sans han stolt fortalte, “allerede er revy-trænet” (ALT/Femina, 2021).
Arbejdet blev ved til det sidste. Ifølge DR udkom Revyens Røverhistorier dagen før hans død; her deler han anekdoter fra scenekanten og krediterer familien for at have “holdt facaden oppe bag tæppet”. Koblingen mellem scene og stue er tydelig: De værdier, publikum oplevede som satirisk snert og improvisationslune, var hjemme ved spisebordet oversat til nærvær og opmærksomhed.
Da nyheden om hans bortgang ramte, stod det netop familien for at sætte punktum. Sønnen Christian udtalte i pressemeddelelsen, at faderen “sov stille ind, omgivet af kærlighed” og bad om ro til at sørge. Med ham står svigerdatteren Merete og børnebørnene – der nu er blevet ældre end de teenagere, medierne beskrev i 2024 – som de naturlige forvaltere af historierne, bøgerne og det store film- og revyarkiv. Hvorvidt de vælger det ene eller det andet, er uvist; men i kraft af minder, citater og Ulfs omfattende værker har de allerede et levende arsenal af stemmeprøver, grin og livsfilosofi at række ud efter, når savnet melder sig.
Sådan bliver arven efter skuespilleren mere end applaus og priser: Den bæres videre af dem, som stod i kulissen, mens scenelyset var tændt.
