Hvem gemmer sig egentlig bag hits som “Superliga” og tv-fænomenet “Guru”? Jo, det gør naturligvis Simon Kvamm – men i kulissen står en mindst lige så fascinerende hovedperson: hustruen, forfatteren og idékvinden Stine Ellerbæk. Sammen har de to skabt et liv, hvor kærlighed, kreativitet og kriser flettes sammen i både musik, bøger og tv-serier.
I denne artikel tager vi dig med bag scenen. Vi stiller skarpt på:
- Parrets tre dage lange bryllup på Samsø og deres fælles familieeventyr
- Kærlighedens op- og nedture – fra flyttekasser i Klitmøller til gensyn i Dragør
- Hvordan privatlivet drypper ned i Simon Kvamms sange, Stines romaner og fælles tv-projekter
- De værdier, der binder det hele sammen: tro, forældreskab og samhørighed
Resultatet? Et sjældent kig ind i et kunstnerpar, der insisterer på at lade livet forme kunsten – og omvendt. Læn dig tilbage, og lad os åbne døren til “Simon Kvamm – kone og privatliv: Livet bag scenen”.
Hvem er Stine Ellerbæk? Simon Kvamms hustru og kreative makker
Stine Ellerbæk er meget mere end “Simon Kvamms kone”. Hun er uddannet journalist, forfatter og en uundværlig kreativ sparringspartner for sin mand. I flere interviews har Simon fortalt, at Stine ofte er den første, der læser hans udkast til sangtekster, og at hun ikke er bange for at stille de kritiske spørgsmål, som kan løfte idéen til næste niveau. Det gælder også, når kvammske universer rykker fra musikscenen til tv-skærmen: Stine indgik i skrive- og idéarbejdet på DR2-satiren “Guru”, hvor Simon i 2018-2021 gjorde livscoachen Anders Mertz både elskelig og frygtindgydende.
Deres professionelle pingpong er vokset ud af et privat parløb, der begyndte i de sene 00’ere og kulminerede med et tre dage langt bryllup på Samsø i pinsen 2010. Cirka 112 gæster – heriblandt flere venner fra DR2’s satiremiljø – fejrede parret ved vandet, hvor taler, musik og lejrbål smeltede sammen i den afslappede festivalstemning, som både Simon og Stine holder af.
I dag består familien Kvamm-Ellerbæk ud over forældrene af døtrene Alice og Elinor. Begge piger holder sig efterhånden fra rampelyset, men nævnes jævnligt i Simons interviews, når han taler om ansvar, tro og det at give slip som far.
Familiens postnummer har skiftet et par gange. Efter flere år med saltvandshår og surfboards i Klitmøller i Thy (ca. 2015-2019) rykkede de i 2019 tilbage til Dragør syd for København. Her nyder de nærheden til storbyen – og lufthavnen, når turnéer og bogmesser kalder – samtidig med, at Dragørs kyst og smalle brostensgader giver en snert af den ro, de fandt i “Cold Hawaii”.
Kærlighed, kriser og flyttekasser: Ægteskabets op- og nedture
I 2024 udgav Stine Ellerbæk den autofiktive roman En skov at fare vild i. Bogen omtaler ægteparret som ”Stine” og ”Simon” og beskriver en hæftig turbulens: ”Simon” forelsker sig kortvarigt i en anden kvinde og pakker flyttekasserne for at prøve livet alene. I interviews har Stine åbent fortalt, at hændelsen ikke er ren fiktion – den tager afsæt i parrets virkelige krise (Se og Hør, 30.9.2024).
Simon Kvamm valgte fra første færd at støtte projektet. Over for Ekstra Bladet (3.10.2024) roste han bogen som både ”smuk og tankevækkende” og pegede på, at han selv har brugt Stine som inspiration i sine tekster i mere end tyve år: ”Når jeg har kunnet skrive sange om vores kærlighed, er det kun rimeligt, at Stine kan skrive sin historie.” Med den anerkendelse gav han samtidig et usædvanligt indblik i et privat anliggende, han ellers sjældent kommenterer.
Kriserne satte sig også i geografien. Efter år i Dragør tog familien i 2015 et spring til Klitmøller i Thy. Femina citerer Simon for at kalde perioden 2015-2019 ”en tiltrængt saltvandsindsprøjtning”, hvor natur og surfkultur gav luft til både familieliv og kreativitet. I 2019 rykkede de dog retur til Dragør – ifølge Alt for Damerne for at være tættere på netværk og arbejde, men også som led i at finde ny balance efter de omtalte knaster. Se og Hør nævner en midlertidig flytning allerede i 2016; tidslinjen viser dog, at den endelige tilbagevenden først blev realitet tre år senere.
Igennem hele forløbet har Simon fastholdt en klar linje om privatliv. Til Alt for Damerne sagde han i 2023, at han ”helst holder familien ude af rampelyset”, men at kunst nogle gange kræver, at han ”kommer ud af sit skjold”. Det samme erkendte han i Toppen af poppen (2021), hvor han lod sangene tale om både kærlighed og sårbarhed: ”Jeg kan ikke gemme mig bag ironi, når følelserne banker på.” Romanen, flyttekasserne og de åbne samtaler om svigt og tilgivelse har derfor ikke kun været et privat anliggende – de er også blevet en del af fortællingen om, hvorfor Simon Kvamm på scenen lyder, som han gør, og hvorfor ægteskabet med Stine hverken er glansbillede eller tragedie, men et levende fællesskab, der hele tiden skrives – og omskrives – af begge parter.
Familieliv, værdier og hverdag: Børn, tro og fælles engagement
Simon Kvamm lægger ikke skjul på, at forældrerollen har været en øvebane. Til Femina fortæller han, at han aldrig følte sig “født” til faderskabet, og at kontrollen – den samme, som kan drive et bandprojekt frem – i lang tid stod i vejen hjemme ved spisebordet. “Jeg har måttet lære at give slip, især i forhold til pigerne,” siger han med henvisning til døtrene Alice og Elinor. Det betyder færre formaninger og flere åbne spørgsmål, fordi – som han formulerer det – “de skal leve deres eget liv, ikke mit manuskript.”
Den proces hænger tæt sammen med hans tro. Simon beskriver kristendommen som et værdimæssigt kompas, der minder ham om taknemmelighed og om, at “noget er større end én selv”. Han nævner sin menigheds tilhørsforhold som en stille forankring midt i turnékalenderen: “Når jeg står i kirken søndag formiddag, bliver det tydeligt, at mine bekymringer ikke fylder mere end støvet i solstriben.” Troen bliver dermed også et sprog, han kan dele med døtrene, når de spørger til de store linjer i livet.
Offentligheden får kun glimt af det nære familieliv, men ét af dem udspillede sig i Frederiksberg Kirke i marts 2025. Her markerede familien 80-året for fejlbombningen af Den Franske Skole sammen med Dronning Margrethe og overlevende. Ifølge Billed-Bladet sad Kvamm-parret og døtrene side om side, synligt berørte, mens salmerne rungede under hvælvingerne. Anledningen havde særlig betydning, fordi Stine i podcasten “Kiggerpigen” (2021) foldede én af tragediens skæbner ud – en historie, som også har sat sig i deres fælles bevidsthed om medmenneskelighed og historieformidling.
Hjemme i Dragør er scenen mindre høj, men dialogen lige så intens. Stine læser Simon s råbskitser, bytter kommaer ud og stiller spørgsmål til punchlines, før han træder op. “Hun er min hårdeste, men kærligste redaktør,” siger han i Femina og kalder hende sin “køkkenbords-spindoktor”. Det er her, de store samfundskommentarer først bliver testkørt – ofte mellem madpakker og mokka – og ifølge Simon er det en proces, der holder ham både skarp og ydmyg. Parret værner fortsat om grænsen mellem scene og stue, men understreger, at kunsten og hverdagen konstant krydsbefrugter hinanden: “Vi inspirerer, skubber og spejler – og så spiser vi aftensmad.”
Når privatlivet bliver til kunst: Sange, serier og scener formet af kærligheden
I Simon Kvamms univers ligger hjertet sjældent langt fra højtalerne. Helt fra Movie Klip – skrevet kort efter, han mødte Stine Ellerbæk – har han ladet kærligheden til sin hustru filtrere ind i musikken. I de tidlige Nephew-sange Superliga og First Blood Harddisk glitrer små hverdagsobservationer, som kun den, der sidder overfor ham ved køkkenbordet, kender koden til. Senest blev tilståelsen foldet ud i solosingle “Himmeljuice”, hvor han synger om at “puste liv i hverdagens glød” – et billede, han i interviews kobler direkte til samlivet med Stine og deres fælles tro på, at det ordinære kan være helligt.
Samtidig er forældreskabet sivet ind i sangskrivningen. “De voksne sprækker” blev lanceret som en slags fader- og konfirmationssang til den ældste datter. Kvamm har forklaret, at nummeret handler om at ville beskytte sine børn, men også erkende, at de må begå egne fejl: “Jeg kan ikke leve livet for dem, men jeg kan stå klar, når revnerne kommer,” lød det selvironisk fra scenen, da han præsenterede sangen.
Når familien flytter, flytter projekterne ofte med. Bandet HUGORM blev til i Klitmøllers salt-mættede luft i 2017, hvor Simon i et gammelt fiskerhus fandt rå materialer til EP’en Folk skal bare holde deres kæft (2020) og de efterfølgende album Kom vi flygter (2020), Tro, Hug & Kærlighed (2022) og Drømmehug (2024). Efter 2024-pladen drog trioen ud på en arenaturné, hvor Stine igen fungerede som uofficiel dramaturg: hun finpudsede manus til Simons publikumstaler, så de indrammede både samfundskritikken og de private refleksioner om tro og taknemmelighed.
I februar 2026 kulminerer den kirkeinspirerede solo-turné Alle sangene med showet “Alle Sangene – Alle Vennerne” i Royal Arena. Kvamm har erklæret, at han vil “omdanne arenaen til et kirkerum” – et projekt, der bygger videre på hans opvækst i menighedshuset i Silkeborg og den taknemmelighedspraksis, han deler med Stine og døtrene.
På tv har privatlivet også sat fingeraftryk. DR2-satireserien Guru (2018-2020) blev skabt side om side ved ægteparrets spisebord; Stine var medforfatter på idéoplæg og dialoger, mens Simon gav liv til den krukkede lifecoach Anders Mertz. Serien blev nomineret til flere priser i 2021 og viste, hvordan deres fælles humoristiske blik kan blive til samfundssatire. Og siden 2023 har Simon været dommer i X Factor – en rolle, han ifølge egne ord kun turde sige ja til, fordi familien støttede beslutningen om at “komme lidt mere ud af skjoldet”.
Set udefra ligner det en rutsjebane af koncerter, tv-optagelser og bogidéer. Men hele vejen løber den samme røde tråd: kærligheden til Stine, nysgerrigheden over for døtrenes verden og en urokkelig tro på, at de største historier ofte begynder i det lille fælles køkken i Dragør.
